Er du studerende på idræt, lærer, pædagog, fysioterapeut, ergoterapeut eller brænder du bare for idræt, bevægelse og det gode børneliv i foreninger?
Brænder du for at gøre en forskel for udfordrede børn?
Et Jump4Fun hold er for børn i alderen 6-11 år, som ikke har fundet deres plads i foreningslivet, er overvægtige eller har sociale eller motoriske udfordringer. Vi har fokus på bevægelsesglæde, trivsel og fællesskab gennem et hav af forskellige aktiviteter og lege.
Vi søger en som:
- Kan skabe gode og trygge rammer for børnenes udvikling
- Elsker at lege og bevæge sig sammen med børnene
- Kan tænke ud af boksen og være omstillingsparat
Som instruktør tilbydes du:
- Jump4Fun instruktørkursus
- Mulighed for deltagelse i Spotkurser
- Vidensdeling og netværk med andre Jump4Fun instruktører
- DGI Frivillig godtgørelse på 2.000 kr. pr. sæson (skattefri)
- Ekstra erfaring og godtgørelse/løn i forbindelse med skolebesøg og afvikling af camps
- Gratis medlemskab af alle aktiviteter i OSPC inkl. fitness.
Opgaven som instruktør indebærer:
- Planlægning og afvikling af Jump4Fun træninger hver torsdag kl. 16.30-17.30 i samarbejde med teamet
- Deltagelse i opstart- og statusmøde med bestyrelsen og DGI-projektleder
- Planlægning og afholdelse af to årlige hyggearrangementer i forbindelse med træning
Læs mere om Jump4Fun i Odense – klik her
Send din ansøgning til Christiane på christiane@ospc.dk og vi kontakter dig!
Vi glæder os til at høre fra dig.